søndag den 1. marts 2015

”Du køber ikke bare en motorcykel. Du køber frihed!”


I Brabrand ved Aarhus holder Chopper Club Aarhus til. De er blot én af Danmarks 346 registrerede motorcykelklubber, men specielt for denne, er passionen for den tilbagelænede motorcykelstil. 
Af Sille Veilmark

Jeg åbner døren til et værksted, og to høje bredskuldrede mænd vender sig mod mig. De bærer sorte jakker med skriften ”Harley Davidson”, trykker solidt min hånd, og før jeg ved af det, fyldes rummet med varm latter og lidenskabelige beretninger om deres motorcykelklub, om at køre den tilbagelænede stil og om frihedsfølelsen frem for alt.
 
Steen Thomsen og Ole Hansen startede med 11 andre Chopper Club Aarhuus i 1995.
Hardy Mogensen ejer stedet. Det startede med at være en lukket fest for chopperentusiaster, men med tiden blev der plads til alle motorcykler. Det er dog Harley’en der får drengenes hjerte til at slå, og beviset står i garagen ved siden af.

”En Harley har sjæl som ingen anden motorcykel. Den kan ikke kopieres, for den har patent på alt, selv lyden. Og du er ikke i tvivl, når der kommer en Harley forbi,” siger Steen med varme i stemmen. Hardy supplerer: ”Du kan transportere dig selv fra A til B på alle motorcykler, men på en Harley er forskellen, at det er en oplevelse fra A til B.”


IMG_2357 


Motorcyklister har ingen alder
I klubben, som består af et indtagende fællesområde på første sal samt garage og værksted i stuen, og alderen spænder fra 23-75 år. Der er flest ældre medlemmer, men det hænger sammen med økonomi og mængden af fritid, mener Steen. For når en brugt Harley sælges til ca. 250.000 kr. og de passionerede medlemmer bruger 2-3 dage om ugen i klubben, er der ikke tid til bleskift og ellevetaller.

Men heldigvis kan man ikke blive for gammel til at køre motorcykel. Hardy fylder snart 75 år, og har valgt at skifte den tohjulede ud med en trehjulet.
”Jeg synes der er fornuft i, selv at stå af inden jeg skal rejses op. For når jeg først er nede at ligge, så er det for sent,” siger han.

I Chopper Club Aarhus kan du få både kaffe og motorer med spark i..

Købet af frihed
Da jeg beder dem give mig et råd, er det nærmest i kor, at de siger ”Spar op til Harley!”.
Steen formaner mig heldigvis om, at man selvfølgelig også skal starte et sted.
For uanset hvad man investerer i, er det investeringen værd.
”Det er jo ikke bare en motorcykel du køber. Det er friheden til at tage ud, stresse af og nyde solen. Det er det, det hele handler om. Og når du først har lært den følelse at kende, er man afhængig,” slutter han.

Vinkelsætning: Jeg vil fortælle, at motorcykelentusiaster bygger deres passion på frihedsfølelsen!
 Sille Veilmark